Billetter

Alternativ vikingesommer

Alternativ vikingesommer

Forestillingen 2020

I sommeren 2020 skulle Jels Vikingespil have opført forestillingen Krakes Kæmper. En forestilling om Rolf Krake og hans kæmper – de største krigere i hans tjeneste, der tager til Sverige for at hjælpe Kong Adils med at bekæmpe den norske konge.

Men for første gang siden starten i 1977, blev vikingespillet ikke opført på den smukke amfiscene ved bredden af Jels Nedersø. Det er var ikke med vikingernes gode vilje, men pga. den verdensomspændende pandemi med coronavirus (Covid-19), som aflyste stort set alle arrangementer i 2020.

Jels Vikingespil gennemførte i stedet en anderledes vikingesommer, hvor det, som skulle have været den første spilleuge, blev brugt på at få renoveret og vedligeholdt en del af bygningerne. Instruktør Louise Schouw og fægtemester David Owe indvilligede i at lave et talentprogram, for både børn, unge og voksne, hvor der var fokus på skuespillet.

I vikingelejren, som også var i en begrænset størrelse, var der dog alligevel optimisme og alle deltagerne havde, trods omstændighederne, en god sommer i Jels.

Forestillingen Krakes Kæmper blev udsat til sommeren 2021.

Instruktør Louise Schouw