Billetter

Rift om vikingebuffeten ved årets vikingespil

Man skal skynde sig at bestille, hvis man skal nå at spise med i vikingernes festsal, Valhal, inden forestillingen. Der er nemlig rigtig godt gang i salget af buffeten – og flere dage må vikingespillet melde alt udsolgt.

Til årets vikingespil er der skiftet leverandør på den store vikingebuffet der serveres i Valhal inden selve forestillingen starter. Der er i år indgået et lokal samarbejde med Hotel Rødding, der hver aften leverer vikingebuffet for op til 300 gæster. Om det er derfor at salget går over al forventning, vides ikke, men det er i hvert fald sikkert ,at der stor interesse for årets vikingebuffet.

Og de der allerede nu har smagt buffeten er ikke i tvivl. Det forlyder fra både serveringspersonalet samt flere gæster at de er rigtigt glade for maden.

Interessen for et besøg i Valhal efter forestillingen er ligeledes stor, særligt weekenderne er vikingerne så småt begyndt melde udsolgte – men heldigvis er der masser af hverdage, hvor der også er rigtig god musik i Valhal samt selvfølgelig fadøl og vikingebowle i rigelige mængder.

Efter et par kedelige dage i starten af vikingespillet er det også tydeligt, at vejret nu endelig begynder at arter sig som var det sommer. Der er rigtig godt gang i billetsalget og således har der på nuværende tidspunkt været flere publikummer inde og se årets forestilling, end der var på samme tid sidste år. Så ønsket om at runde de magiske 20.000 publikummer er bestemt stadig indenfor rækkevidde.

Du kan bestille billetter til både vikingebuffeten, forestillingen og Valhal lige her.