Billetter

Jels-vikinger søger efter skuespils talenter

Går du med en drøm om at afprøve dit skuespillertalent og vil du være en del af et fantastisk fællesskab, så er det måske dig, Jels Vikingespil har brug for til sommerens forestilling, Krakes Kæmper.

I den forgangne weekend afholdte Jels Vikingespil deres årlige informationsmøde. Pga. forsamlingsrestriktionerne blev det for første gang nogensinde afholdt virtuelt på foreningens YouTube-kanal. Her fortalte instruktør Louise Schouw og scenograf Johanne Eggert om sommerens forestilling, hvilke roller der skulle besættes, hvordan kulisserne skal bygges op osv.

“Nu er det så tid til at vi skal have besat rollerne, så derfor inviterer vi alle der har lyst til at få en talerolle i sommerens forestilling, til auditions i weekenden 20.-21. februar. Det kommer naturligvis til at foregår helt efter de gældende restriktioner”, forklarer Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil, med henvisning til både antallet af personer der er samlet, afstandskrav, afspritning mv.

I forestillingen er der 39 taleroller, fordelt på både kvinder, mænd og børn, så uanset din alder eller køn, er der mulighed for at gå til audition, for hos Jels Vikingespil er der plads til alle.

Det er nødvenligt at man tilmelder sig til auditions, hvilket nemt gøres ved at sende en mail til assistent@jelsvikingespil.dk, hvor man kort skriver sig navn, e-mail og telefonnummer, hvorefter man modtager en mail med en kort tekst, som man så skal øve inden selve auditionen samt et mødetidspunkt.

Selvom der endnu er mange ubekendte faktorer der kan påvirke sommerens vikingespil, så er forberedelserne allerede i fuld gang – ellers vil man simpelthen ikke kunne nå at sætte så stor en produktion på skinner.

“Jeg vil gerne gøre det helt klart overfor alle – både vores mange frivillige, men også for vores trofaste publikum – at vi naturligvis overholder alle de gældende regler og restriktioner, som COVID-19 har og vil medføre. Vi håber og tror på at vi på en eller anden måde kan lave vikingespil til sommer. Det bliver helt sikkert på andre vilkår end normalt – det kan f.eks. være at vi max. må lukke 500 tilskuere ind pr. aften, men vi kender jo ikke sommerens restriktioner endnu, så lige nu navigerer vi i ukendt farvand”, slutter Janus Harloff Lynggaard.

Jels-vikinger søger efter skuespils talenter

Jels Vikingespil søger lige nu efter frivillige der ønsker at få en talerolle til sommerens forestilling Krakes Kæmper. Foto: Frank Cilius.

Jels-vikinger søger efter skuespils talenter

Se det virtuelle informationsmøde ved at klikke på ovenstående billede.