God start for Jels-vikingerne
Jels Vikingespil, som havde premiere i fredags, har fÃ¥et en god start. Ã…rets forestilling Thor, hammer og kærlighed, bliver af flere anmeldere rost til skyerne – bÃ¥de hvad angÃ¥r skuespilpræstationerne, men ogsÃ¥ musikken til forestillingen fÃ¥r mange roser med pÃ¥ vejen.
I år opføres Jels Vikingespil for 41. gang på den smukke friluftsscene ved Jels Nedersø. Status efter de fire første spilledage er at mere end 4.000 gæster allerede har overværet årets forestilling, og det er vikingerne fra Jels ganske godt tilfredse med.
“Efter sidste Ã¥rs jubilæumssucces, sÃ¥ hÃ¥ber og tror vi pÃ¥, at vi igen i Ã¥r kan komme over de 18.000 tilskuere”, fortæller formand for Jels Vikingespil Bruno S. Bennedsen.
Efter sidste års jubilæumsforestilling, som var en drabelig en af slagsen, så har vikingespillet i år fået mange roser for at der ikke er så mange skuespillere, der dør på scenen i år. Det gør årets forestilling meget mere familievenlig, lyder mange af roserne.
Ros fra anmelderne
Flere lokale og regionale aviser har i de seneste dage bragt anmeldelser fra forpremieren, og der er masser af ros til de frivillige aktører fra Jels Vikingespil.
“Humoren, forvekslingerne og amorinerne er i top, men der er stadig stort drama og sværdkampe, og det klæder alt sammen den fine komedie i det 41. vikingespil i Jels”, indleder JydskeVestkysten deres anmeldelse. Avisen giver i øvrigt stykket 5 ud af 6 stjerner.
Blandt de mange gæster til forpremieren havde Jels Vikingespil besøg af Familien Amstrup fra Djursland, Familien Christiansen fra Skodborg og Familien Ravn fra Haderslev, som havde meldt sig under fanerne som familieanmeldere på årets forestilling. De tre familier gav forestillingen henholdsvis 4½, 5 og 4½ vikingehjelme ud af 5 mulige. Familierne opsummerede stykket med ord som: Humoristisk, effektfuld, flot, velspillet og gode sværdkampe.
Billetsalget er i fuld gang, så hvis man vil sikre sig nogle af de bedste pladser, så er det nu billetterne skal bestilles på https://jelsvikingespil.billetexpressen.dk.
Thor, hammer og kærlighed opføres hver aften kl. 20 frem til den 16. juli, undtagen søndag den 9. juli, hvor vikingerne tager en velfortjent pause.
