Billetter

Ormehul til Miklagård

Ormehul til Miklagård

FORESTILLINGEN 2014

Der findes et ordsprog der hedder ”Fanden er løs i Laksegade” – i 2014 forestillingen var det ikke fanden der var løs, men Midgårdsormen. Den skabte ravage på jorden, i Valhal og hvor den ellers dukkede op.
Loke er sat på opgaven med at indfange ormen, men kan ikke styre dyret. Odin og de andre guder raser over Lokes sløsede tilgang til opgaven. Den kvindelige hovedperson har en uoverensstemmelse med sin udkårne og havner pludseligt ved skæbnens (og måske gudernes) hjælp, først i Kænugård (Kiev) og senere i Miklagård (Byzans).

Hun ombejles af de to kongesønner, Orm og Toke, som er tæt på at slå hinanden ihjel for at opnå hendes gunst…Vikingerne er ansat som væringer af Statholderen Alexander for at beskytte byen mod de arabiske røvere, som ustandselig er på rov og generer alle – i særdeleshed de lokale handlende! Geografien i dette års vikingspil var: Jelling, Kiev (Kænugård), Byzans (Istanbul) og selvfølgelig Valhal!!

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Pierre Miehe-Renard

I instruktørstolen var Pierre Miehe-Renard. 2014 var Pierres 3. år som instruktør ved Jels Vikingespil. Pierre er uddannet skuespiller fra Fiolteatret og har blandt andet også instrueret vikingespillet i Frederikssund.