Billetter

Velkommen til

Jels Vikingespil

Årets forestilling “Ulvesommer” har premiere fredag den 6. juli, og der spilles til og med den 22. juli. Søndag den 8. juli er der eftermiddagsforestilling og søndag den 15. juli er der ingen forestilling. Forestillingen starter kl. 20.00.

Nyheder

Oplev tidligere års forestillinger

2017
Thor, hammer og kærlighed

De kvindelige guder i Asgård kan vælge deres kommende mand, de skal bare liiige fange ham først. Siff har udset sig Thor, meeen Thor giver sig ikke uden kamp. Alt imens guder og gudinder kæmper for kærligheden, forsvinder Thors elskede hammer, Mjølner. Medens guderne er i vildrede, bortføres Siff af Jætter.

2016
Starkad

Med den fantastiske udsigt til Jels Sø tages tilskuerne med på en rejse gennem Starkads liv. Guderne strides om Starkads skæbne, og skiftevis belønner og forbander de ham. Medens Starkad prøver at kæmpe imod, bliver han viklet stadig dybere ind i intriger, kampe og drab.

2015
Palnatoke

Kongen Harald Blåtand har igen problemer med den tyske Kejser Otto. Palnatoke hjælper sin Konge økonomisk med at få Kejseren til at blive på den “rigtige” side af Dannevirke. Samtidig planlægger han sammen med sin fostersøn, Svend Tveskæg, et attentat mod Kong Harald Blåtand.

2014
Ormehul til Miklagård

Vores kvindelige hovedperson har en tvist med sin udvalgte, og havner ved skæbnens, og måske gudernes hjælp, først i Kænugård (Kiev) og senere i Byzans. Hun bliver ombejlet af to vikingehøvdingesønner, Orm og Toke, som er tæt på at slå hinanden ihjel for at opnå hendes gunst.

Årets vikingespil

“Ulvesommer” er titlen på Jels Vikingespils 42. forestilling på Danmarks flotteste friluftsscene. I årets forestilling følger man vikingernes hverdag, der er fyldt med hårdt arbejde og ofringer til guderne. I skoven lurer andre væsner, og en spændende fortælling om mennesker og dyr finder sted, i et brusende drama med mysterier, kampe og kærlighed.