Billetter

Valhal

Glem ikke at besøge Valhal

Mandag – fredagGratis adgang
Lørdag50 kr.
Søndag (sidste spilleaften)Gratis adgang
Ingen har rigtigt været til vikingespil uden et besøg i vikingernes festsal Valhal, som siden spillenes begyndelse i 1977 har været en fast del af oplevelsen ved Jels Vikingespil. Her er sang og bægerklang, og den traditionsrige Mjød er naturligvis fortsat at finde i barens velvalgte sortiment.

Inden forestillingen er der mulighed for at nyde en vikingebuffet i Valhal, mens der efter forestillingen er musik og dans for gæster i alle aldre (bemærk at børn og unge under 16 år ikke må opholde sig i Valhal efter kl. 24). Vores helt eget liveorkester spiller op med flere timers musikalsk underholdning og fællessang.

Der er gratis adgang til Valhal alle dage undtagen lørdage, hvor det koster 50 kr. at besøge vikingernes festsal.

Lørdag har vi ofte mange gæster i Valhal, og vi anbefaler at du forudbestiller dine billetter til Valhal sammen med billetterne til forestillingen, da der af sikkerhedshensyn er plads til max. 500 festglade gæster.

Armbånd og evt. ledige billetter fås/købes i billethuset på vikingetorvet i forestillingspausen.