Billetter

Thor, hammer og kærlighed

Thor, hammer og kærlighed

Forestillingen 2017

I årets forestilling er det pigernes tur. Det er netop den dag, hvor de kvindelige guder i Asgård kan vælge deres kommende mand, de skal bare liiige fange ham først. Siff har udset sig Thor, meeen Thor giver sig ikke uden kamp. Alt imens guder og gudinder kæmper for kærligheden, forsvinder Thors elskede hammer, Mjølner. Hammeren er Thors kæreste eje og Asgårds mægtigste våben. Medens guderne er i vildrede, bortføres Siff af Jætter. Ingen af guderne har set eller hørt noget, hverken til hammeren eller Siff. Thrym har både Siff og Thors hammer.

Thrym har et godt øje til Freja og nu vil han giftes og hammeren er en passende morgengave. Freja vil ikke indgå i det spil, så Thor må selv tage affære og rejse den lange vej til Udgård, hvor Thrym bor. “Thor, hammer og kærlighed” er en forestilling, med dyster stemning, kærlighed og masser af sværdkampe, hvor Thor skal gå så grueligt meget igennem, for at vinde sin hammer tilbage.

David Owe

I instruktørstolen sidder David Owe for 2. gang. Sidste år havde han debut som instruktør for Jels Vikingespil, men vikingespillet er slet ikke fremmed land for den kendte skuespiller og stuntmand. Han har gennem de seneste 5 år været tilknyttet Jels Vikingespil som fægteinstruktør også.